7 fordele ved natursten
Fordelene ved natursten er mange, og stenen kan både tilføje elegance, robusthed og taktilitet til sine omgivelser. Som et af naturens mange flotte materialer, er natursten noget lidt ud over det sædvanlige. Læs med, og få 7 gode grunde til, hvorfor du skal vælge netop natursten.
Naturstens lange holdbarhed
Natursten er et af naturens mange smukke materialer og stammer fra forskellige stenbrud og bjergarter verden over. Natursten kan både være formet over og under jorden - for eksempel er lavasten formet under jorden, mens skifer er formet over jorden, hvilket har noget at sige i forhold til stenens hårdhed.
På Bornholm finder vi en af verdens ældste granitter, som en stor del af den danske byggetradition bygger på - og med god grund. Det er nemlig et enormt holdbart og modstandsdygtigt materiale, hvilket er to generelle kendetegn for natursten.
Derudover er returretten til natursten udløbet for millioner af år siden, og det vil sige, at det er et materiale, der kan genbruges og genanvendes igen og igen afhængig af, hvilken sten det drejer sig om – og dermed forlænge levetiden af materialet.
Ikke to natursten er ens
Natursten findes i alverdens forskellige farver, typer og former. Faktisk er det kun naturen, der sætter grænserne for, hvordan natursten kan udforme sig. Natursten er nemlig formet af naturen i naturen, og derfor er hver eneste sten helt unik og hver eneste stens årer, aftegninger og aflejringer er helt specielle. Derudover kommer natursten ofte fra forskellige stenbrud, hvilket vil sige, at den samme slags sten varierer i både farver og udtryk.
Natursten giver dig på den måde muligheden for at skabe et helt unikt udtryk i dit hjem, da det kun er dig, der har lige netop din specifikke sten. Du kan stadig sagtens lade dig inspirere af din nabos marmorfliser og finde noget i den stil. Du kan dog aldrig finde 100 % de samme, men derimod noget helt unikt.
Erstatningsevnen hos natursten
Der findes natursten, der har en højere erstatningsevne end andre - altså sten, der er meget ens i udtrykket, uanset hvor de kommer fra. For eksempel er skifer meget ens i udtrykket, og du kan derfor ofte finde flere sten, der ligner hinanden utroligt meget. Det samme gælder i et vist omfang også for travertin og granit.
Derudover bliver flere stenbrud bedre og bedre til at klassificere lagene i stenene. Det vil sige, at når et gulv, flere år efter det er lagt, skal have skiftet et par sten, så kan de søge tilbage i arkiver og se ret præcist, hvilken sammensætning kunden har købt og lede efter det andre steder i et brud. På den måde bliver forskellen i forhold til de nye og gamle sten ikke markant eller specielt synlig, når de skal repareres eller udskiftes.
Natursten skaber taktilitet i rummet
Taktilitet handler blandt andet om mødet mellem materialer, former og særlige elementer, der sætter sanserne i gang. At tilføre taktile elementer til hjemmet gør det ikke kun smukkere, men også mere behageligt at være i, fordi de forskellige sanser får mulighed for at komme i spil.
Natursten er i den grad et sanseligt materiale, der indbyder til at røre og mærke stenens struktur og overflade, og hvis du har prøvet det før, kan du nærmest stadig huske følelsen af at køre hånden henover glat marmor eller ru travertin. Sammensat med lidt blødere materialer får du den ultimative, taktile oplevelse i hjemmet. Uanset om det er på badeværelset, i køkkenet, i entréen, på terrassen eller et helt femte sted - faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser. Hvis du for eksempel har et lidt koldt eller klinisk rum, kan du ved at tilføre natursten med en sandblæst, børstet eller slebet overflade skabe et varmere og mere behageligt rum.
Natursten ældes med ynde
Én ting, der kendetegner alle natursten er, at det er et autentisk materiale, der kun bliver smukkere med alderen. Natursten er nemlig et langtidsholdbart materiale, der patinerer (ældes) på smukkeste vis og over årene fortæller om et langt liv - på sin helt egen måde.
Nogle natursten lader sig påvirke af vind, vejr og brug mere end andre, og hvis du for eksempel skal vælge en sten til terrassen, er det værd at overveje, hvor meget patinering du ønsker. Hvis du ikke er til for meget patina, kan granit være et godt valg, men hvis du derimod har det helt fint med at kunne se lidt slid på stenen, efterhånden som den bliver brugt, kan du vælge en lidt blødere sten som marmor. Det samme gælder, hvis du skal vælge en sten til din bordplade. Vil du gerne kunne se lidt mærker fra hverdagens og weekendens strabadser, skal du vælge en lidt blødere sten, mens du skal vælge en hårdere sten, hvis du ikke er så meget til patina.
Natursten fortæller en milliard af år gammel historie
Over milliarder af år har vind og vejr været med til at forme natursten og deres udseende, og de fortæller på den måde en historie om, hvordan vores verden har udviklet sig. Samtidig indeholder natursten både mineraler, metaller og aflejringer fra diverse organismer fra de forskellige tidsaldre, vi har været igennem.
Rundt omkring i Europa kan du finde natursten, der pryder mange af de store, historiske bygninger - tænk bare på for eksempel Colosseum, Peterskirken, Marmorkirken, Kongen Nytorv, Amalienborg og Nationalmuseet.
Hvis du har et ømt punkt for natur og historie, er natursten altså helt sikkert et materiale, der også skal være med til at pryde dit hjem på en unik og elegant måde.
Natursten er til at betale
Når der kommer til prisen på natursten, er der både den økonomiske pris, men også den miljømæssige. Hvis vi kigger på det i et CO2-perspektiv, ligger natursten pænt på skalaen, når vi sammenligner med for eksempel keramiske fliser og beton - også i forhold til at se på natursten i en LCA-beregning.
I forhold til den økonomiske pris findes der selvfølgelig natursten i alle prisklasser - fra de helt dyre og til de lidt billigere - men vi tør godt garantere dig, at du kan finde en natursten til en god pris, der passer ind i dit hjem.
Se vores store udvalg af natursten her.