Bordplader

Bordplader af natursten egner sig til både mindre og store flader, der kan hvile af på understøtning. Almindeligvis er bordplader i natursten udført af 20 eller 30 mm plader, men kan også leveres så de både er tykkere eller ser tykkere ved hjælp af en sargkant.

På forespørgsel kan bordplader også udarbejdes af massive blokke, hvor der udfræses for opnå vægtreducering. Derved opnår man tykkere udseende bordplader til f. eks køkken- eller badeværelsesbordsplader, hvor det er et ønske at vasken er organisk udseende og en integreret del af bordpladen.

Bordplader af natursten kan udføres i næsten en hvilken som helst sten. Vær dog opmærksom på kombinationen af den anvendelse bordpladen skal ”udsættes for” og stenens holdbarhed. Et andet opmærksomhedspunkt er, at der er stor forskel på hvor store flader man kan bryde en given sten, så det er ikke alle sten, der fx kan leveres som en bordplade med en længde på 2500 mm.

Zurface har ikke bordplader på lager. Alle bordplader produceres på bestilling og er en specialvare. Zurface har ikke montører, men kan være behjælpelig med at finde en samarbejdspartner til opgaven.

Fordelene ved bordplader af natursten

Med bordplader af natursten får du et større areal dækket af et levende materiale, som skaber varme og er et naturligt samlingspunkt i et rum. Bordplader af natursten vil, som et naturmateriale gør, lade sig påvirke af det, den bliver udsat for og dermed bliver bordplader af natursten også et vidne til det liv, der er foregået omkring den.

Det skal du huske, når du køber bordplader af natursten

Krav til bordpladen:

Når du køber bordplader af natursten, er det væsentligt, at du forholder dig til, hvordan anvendelseskravene er til bordpladen holdt op imod hvilken sten, valget falder på. Nogle sten er blødere og mere påvirkelige end andre. Der er også forskel på, hvor meget eller hvor lidt ma synes, der skal gøres rent og vedligeholdes og hvad der fremstår pænt.

Du kan læse mere om stens påvirkelighed i vores stenskema her.


Geografi:

Ud over holdbarhed og vedligehold er det også vigtigt at vide noget om, hvor stenen kommer fra. I nogle områder af verden er det sværere at bryde sten i stor skala, end i andre. Så hvis drømmen er en køkkenbord på 3000 x 600 mm, så stiller det krav til størrelsen, som ikke alle sten kan opfylde.

Størrelse:

Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide, at selvom sten kan leveres i en længde af f. eks 3000 mm, så indebærer det en risiko at fragte en så stor bordplade, hvor der samtidig er udskåret til fx håndvask eller kogeplade. Derfor vil der være flere af vores samarbejdspartnere, der vil insistere på at løse opgaven med to mindre plader og så en stødsamling.

Overflader:

Det kan være værd at gøre sig overvejelser om overfladen i forbindelse med investering i bordplader af natursten. En slebet eller en poleret overflade er nem at tørre over med en klud, mens en sandblæst/børstet eller en læderoverflade måske egner sig bedre til en bordplade på et badeværelse.

Understøtning:

Bordplader af natursten i 20 eller 30 mm tykkelse kræver understøtning for hver 600 – 800 mm. Skal du eksempelvis tegne et længere spisebord af natursten og ønsker standardtykkelse for bordpladen, skal du tænke det ind i designet eller indtænke omkostninger til, at der kan lægges stål eller andet styrkemateriale ind på undersiden af bordpladen for at undgå at den knækker.

Diverse udskæringer:

Der kan godt laves udskæringer til fx håndvask, armatur og/eller kogezone i bordplader af natursten. Det er væsentligt at kende den præcise model for hvert element og at dataark for elementet bliver afleveret til Zurface i forbindelse med ordreafgivelse.


Sargkant:

Hvis du ønsker at din bordplade skal syne tykkere end 20 eller 30 mm kan en prisvenlig løsning være at kombinere bordpladen med en såkaldt sargkant. Det er en pålimning af en profil, der er skåret i 45 grader og derved bliver samlingen næsten usynlig. En sargkant tåler ikke stød ind på sig, at man læner sig voldsomt op ad den eller at vægten fra bordpladen hviler af på sargkanten. Bordpladen skal altså være det element, der understøttes 100%.

Levering

Bordplader købt i Zurface har typisk 5-10 ugers leveringstid fra ordreafgivelse.

Støttematerialer

For bordplader kan støttematerialer som silikonefuge på badeværelser være relevant.

Endvidere kan det være en god idé at tænke i imprægnering eller coating af din bordplade.

En imprægnering er en beskyttelse mod udefrakommende påvirkninger af stenen, såsom madvarer, væske eller lignende, som giver brugeren mere tid til at reagere og fjerne påvirkningen uden at det skader bordpladen.
Du kan finde forskellige muligheder for imprægnering på linket her.

Der findes også decideret coating til bordpladen, som beskytter bordpladen, som var det en regnfrakke. Coating udføres af professionelle og er en ekstra omkostning, der er et tilkøb til bordpladen. Zurface forhandler ikke coating, men kan behjælpelig med at finde relevante samarbejdspartnere, der kan udføre opgaven.

KORT OM

  • Købes i længde x bredde x tykkelse (L x B x T)
  • Pris afhænger af valg af sten samt størrelse
  • +/- 2 mm i tolerancer
  • Almindeligvis 20 eller 30 mm tykkelse

Udvalgte stentyper til bordplader

Det kan du forvente når du køber natursten 

Natursten er et 100% naturligt og levende materiale, hvilket betyder, at hver enkelt sten er unik.

Du kan forvente variationer i farve, struktur, marmorering, glasårer og spil i overfladen – det er netop disse kendetegn, der giver natursten sin særlige karakter og skønhed. Mængden og typen af variationer afhænger af den specifikke stentype og hvor i bruddet der udvindes. 

Når du vælger natursten, vælger du et levende materiale med sjæl og historie – ikke to stykker er ens, og det er en del af dets naturlige skønhed.

Hvorfor handle hos Zurface? 

Zurface tilbyder med sin årelange erfaring i branchen et vidtrækkende netværk af producenter på tværs af jorden. Den årelange erfaring med naturstenkommer dig også til gode, når du har brug for at drøfte projekter og løsninger, fordi dit nuværende projekt sjældent er en kopi af dit forrige projekt.


Man kan sige, at vi har rutine i ikke at køre på rutinen😊


Hvis du skal købe dansk, er det en fordel for dig at handle med Zurface. Vi har, som de eneste i Danmark, brydningsretten til den bornholmske granit og dermed undgår du fordyrende mellemled ved at købe granitten i Zurface.


Sidst men ikke mindst har vi, når det kommer til udendørs belægning, Nordens største og mest alsidige lager. Det giver dig mange og gode muligheder for hurtig levering.


Zurface arbejder kontinuerligt med 4 kerneværdier: Ansvarlighed, tillid, troværdighed og tolerance.

  • Ansvarlighed - vi gør det, vi siger, vi vil gøre og siger det, vi gør.
  • Tillid - Vi tror på ordentlighed og ordentlig handel, hvor et ord er et ord, især, når det kommer fra os
  • Troværdighed - Vi rådgiver ærligt, hjælper dig i mål og tager kun opgaver, vi kan stå inde for.
  • Tolerance - Vi ved, at et godt resultat kræver samarbejde på tværs af fagligheder, kompetence, geografi og erfaringer. Derfor arbejder vi løsningsorienteret og med fokus på bolden.

Vi kunne have et fjerde T i vores værdier. Det ville i så fald stå for Taknemlighed.

Vi er glade og stolte over det, vi laver, især når det tjener andre og derfor er vi taknemlige for, når du handler med os.

Kontaktformular 

Udfyld formularen og vi kontakter dig