Kend din bjergart - find den rigtige natursten til dit projekt
Stens holdbarhed overfor alt fra tryk, til frost, syre, salt og andre metaller varierer alt afhængig af bjergarten. Derfor er det ikke lige meget hvilke sten, du anvender til hvilke opgaver. For at gøre det nemt for dig har vi udarbejdet et skema, der i overordnede termer hjælper dig med at finde hoved og hale i geologiens snørklede veje.

Hvad betyder bjergarten for stenens holdbarhed?
Hvorfor skal jeg hellere vælge kantsten af granit fremfor af travertin? Kan jeg bruge kvartsit på mit badeværelse og hvilken betydning har det egentlig om skiferen har ler eller kvarts i sig?
Spørgsmålene hober sig ofte op ved overvejelserne om, hvilken natursten egner sig bedst til netop det formål, tegningerne angiver. Vi vil altid gerne hjælpe og tage en snak, når der er tvivlsspørgmål omkring den bedste måde at løse opgaven på – men, som supplement til lysten til at kunne komme videre på egen hånd, har vi udarbejdet et overordnet stenskema, som gør det muligt for dig at skelne mellem de forskellige bjergarter.
Hvordan vurderes stens styrke og modstandsdygtighed?
En stens holdbarhed kan deles op i mange forskellige elementer. Der kan både være tale om tryk/træk- og bøjningsstyrke, der kan også være tale om styrke i forhold til det vejrlig, den bliver udsat for. Sidst men ikke mindst er der den menneskelige påvirkning, som en sten kan være mere eller mindre modstandsdygtig overfor, her taler vi om elementer som fx salt, syre eller andre elementer, der afviger fra pH-neutralitet.
Skemaet er overordnet og indikativt og går du for alvor i dybden med f.eks kalksten, vil du opleve at der findes ingen regler uden undtagelser. Derfor er skemaet vejledende og kan ikke stå alene.
Få hjælp eller bestil en vareprøve
Er du blevet nysgerrig på mere, kommet i tvivl i dine overvejelser om sten eller har brug for lidt sparring, så kontakt os – vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning, eller bestil en gratis vareprøve og oplev materialet selv