Natursten er et hygroskopisk materiale, der optager fugt fra og afgiver fugt til omgivelserne. Stenen vil i høj grad forsøge at indstille sig på en ligevægtsfugtighed, der er bestemt af luftens temperatur og relative fugtighed. Det betyder også at stenen er påvirkelig af andre elementer som f.eks salt, syre, fedt eller basiske produkter. Stenens geologiske sammensætning styrer, i hvor høj grad den lader sig påvirke. Eksempelvis er kvartsit og granit mindre fugtpåvirkelig end kalksten eller marmor.

For natursten til indendørs brug skal du forvente +/- 2 mm i tolerancer – på alle leder (højde, længde, bredde)

For natursten til udendørs brug gælder større tolerancer.

Zurface følger retningslinjerne for Dansk Standard og Stenhuggerlauget.

Fliser i store formater vil dermed oftest være 20 mm i tykkelse – også dem, der skal vægmonteres, og med den rigtige montageteknik kan selv 20 mm sten fint være vægmonterede.

Der er forskellig tryk/træk/bøjningsstyrke på de forskellige sten. Den kan vi hjælpe dig med at finde. Du kan også finde datablade for en række sten her

Dog er det væsentligt at påpege, at der er stor forskel på sten. Eksempelvis kan Alta skifer godt holde til tung trafik med en kun 60 mm tyk flise, fordi densiteten i skiferen gør stenen mere elastisk end f. eks en granit.

Du kan læse mere om Alta skiferen til udendørs brug her.

For fliser til udendørs brug vil det mest almindelige være affasede kanter, da fugerne/afstanden mellem de respektive sten er lidt større og man med den affasede kant sænker risikoen for snublekanter og stød på ubehagelige, skarpe kanter.

Den affasede kant øger samtidig stenens holdbarhed når de lægges tæt, så kanten ikke slås i stykker ved sætning.

Den mest almindelige affasning for udendørs fliser er 2 mm lodret og 2 mm vandret. For trappetrin vil affasningen være 3 mm på begge leder.

Der er dog sten, hvor det er vigtigt at forholde sig til formålet af den udendørs anvendelse, før man vender tommelen op eller ned. Her er et par eksempler:

En travertin, der er uspartlet kan godt anvendes udenfor. Det kan fx være som facadebeklædning eller som terrasseflise. Det er spartlingen af hullerne i travertinen, der er frostfølsom og som kan få stenen til at sprænges når temperaturen kommer under frysepunktet, så hvis spartlingen er valgt fra, er travertinen et fint udendørs valg.

En Jura graublau eller gelb kan godt anvendes som facadebeklædning udenfor, men den bryder sig ikke om kontakten med den fugtige og frostkolde jord og derfor: Ja til facadelivet, nej tak til livet som terrasseflise.

Fælles for de sydlandske sten er, at de ofte lider under det fugtige miljø Danmark tilbyder i form af algefremkomster, så derfor er det ofte en god idé at bruge natursten, som har et naturligt tilhørsforhold til vores type af klima. Hvis du eller din kunde insisterer på en sand/kalk sten eller en travertin findes der mulige løsninger, men de indebærer så også et øget vedligehold.

Der findes andre kalksten, som også ville kunne anvendes som facadesten, hvis konstruktionen af bygningen sikrer, at stenen ikke kommer i kontakt med terræn. Det handler primært om at undgå den salteksponering, som naturligt opstår, når vi har sne og frost i DK.

Der findes ikke nogen andre lande end Danmark, hvor temperaturen skifter oftere mellem +/- grader og det stiller nogle krav til de sten, vi anvender udenfor. Derfor: Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Du kan med fordel få et generelt overblik over de forskellige stenkategoriers karakteristika her

Du kan se eksempler på store fliser her her og på projekter med lidt mindre fliser her her.

Bordplader kan med fordel være polerede, slebne eller børstede med en tilføjelse at være blevet sandblæst eller børstet eller en helt femte overflade, der hedder læder. Alle fem skaber en plan overflade, der er til at tørre over med en klud.

Fliser indendørs kan også sagtens have de fem ovenstående overflader. Her handler det, udover rengøring også om, hvilken præference der er ift. at gå med sko, strømpefødder eller endda bare tæer.

For fliser udendørs og for trapper kan overflader som waterjet, stokhugget og jetbrændt/børstet være en fordel for at øge friktionen, så brugerne af området ikke glider. Stokhugning efterlader større nedslag i stenen end jetbrændt og dermed bliver friktionen i en flise med stokhugget overflade større end i jetbrændt.

En overflade som jetbrændt/børstet anvendes i udendørs regi alene, hvor der overdækket, da den i regn og sne ikke tilbyder høj nok friktion på almindelige færdselsarealer.

Det er vigtigt at fugen egner sig til natursten – uanset om anvendelsen er udendørs eller indendørs. Der findes forskellige udbydere af fuger til natursten. Det kan fx være Ardex, Alfix, Lithomex eller PCI – her kan du søge mere rådgivning og konkret hjælp til din opgave.

Du kan læse mere om tips og tricks til din fuge her.

Ifht klæbemateriale skal du også sørge for at have in mente, at det skal kunne anvendes til natursten. Noget klæbemateriale er mørkt og hvis du fx arbejder med en lys marmor kan du risikere at klæbematerialets mørket nuance skinner igennem den lyse marmor. Marmoren fremstår derved mindre lys. Det vil Ardex, PCI og og Alfix også kunne hjælpe dig med.

Undgå almindelige rengøringsmidler som Grundrens, Ajax eller lignende, da disse indeholder syre til kalkbekæmpelse og vil påvirke stenen.

Det mest solgte imprægneringsprodukt er AKEMI Nano Plet.

Imprægnering af sten udendørs er ikke nødvendig.

Jo oftere du gør det, jo mindre arbejder kalken sig ind i stenen. Det er primært skifer, kalksten og marmor, der ”suger” kalk til sig. Jo lysere stenen er, jo mindre kan kalkaflejringer ses.

Hvis pletterne stammer fra noget syreholdigt (citron, rødvin, eddike, cola etc) eller noget basisk som fx opvaskemiddel, er det et spørgsmål om, hvor længe stenen har været udsat for påvirkningen før aftørring, der afgør, hvilken hjælp, der er at hente.

En plet, der er opstået og aftørret efter et par minutters brug kan slibes af professionel. Har pletten stået i timevis, vil den, lidt afhængig af, hvor blød stenen er, kunne trække ned i stenen. Det betyder desværre, at selvom man sliber, så vil pletten også ligge dybere i stenen og så er skaden desværre sket.

Der findes en branche-EPD for natursten, hvor omregningsfaktoren, som ved andre branche-EPD´er +/- 3.

Branche EPD´en findes i LCA byg.

Zurface har brydningsretten til de fire sten fra Bornholm (Helletsbakke, Moseløkke, Blå Rønne og Paradis) på alle fire sten har vi EPD´er på to forskellige overflader. Du finder disse EPD´er her.

LCA-beregningen for natursten afhænger rigtigt meget af underlaget stenen skal lægges på og den enkelte stens tryk/træk/bøjningsstyrke, som er med til at definere tykkelsen på materialet og dermed hvor meget materiale der anvendes til opgaven. Der findes derfor ikke et entydigt svar på hvordan LCA-beregningen er for natursten, det kan udregnes i LCA-byg.

Vi har dog et par eksempler hvor man kan se LCA-beregningen for hhv. Alta Skifer og vores bornholmske granitter i forskellige kontekster. Dem kan du se her.