Fliser - udendørs
Zurface har en række standardvarer, som du kan købe med få dages varsel og udover disse, kan vi skaffe andre alternative sten, der passer til det danske klima i den nuance og i de mængder og formater, du måtte ønske – dog med længere leveringstid.
Det kan f.eks. være skifer eller granit til udendørs fliser eller trapper og i de mål du drømmer om.

Hvorfor vælge udendørs fliser?
Udendørs fliser skaber rum i rummet, er nemme at lægge og er velegnede til steder, hvor et plant underlag ønskes. Udendørs flisers overflade passer til formålet og har en vis grad af friktion, så de ikke bliver glatte i våd tilstand.
Bestiller du sten fra et klima, der passer til vores her i Danmark, får du samtidig den bonus at de er langt mindre modtagelige overfor fx alger end beton, træ eller kompositmaterialer. De kan rengøres med højtryksrenser, og mange af typerne kan saltes i vintermånederne uden at overfladen tager skade.
Det skal du huske, når du køber chaussesten
Når du køber fliser til udendørs brug er det væsentligt at du forholder dig til, hvilke formål fliserne skal tjene og hvad de bliver udsat for.
Eksempelvis skal fliser i en indkørsel kunne tåle et større tryk end dem på terrassen. Der er også stor forskel på nordvendte og sydvendte områder, som man med fordel kan overveje ved valget af udendørsfliser.
Nogle fliser vil danne alger på nordvendte flader, som dog kan vedligeholdes med højtryksspuling.
Sådan mere i punktform skal der være styr på stentype, overflade, format, tykkelse, antal M2 og kanter:
Størrelse:
Udendørs fliser kan være i mange forskellige mål og vi tager gerne en snak om, hvad der passer bedst til projektet. Nogle almindelige mål er 40x40 cm, 50 x 50 cm eller 60x60 cm, men et mål som f.eks 100 x 100 cm er også mulig
Stentype:
Vælg en sten, der passer godt til anvendelse og slitage for det pågældende sted og som æstetisk rammer plet.
Overflade: Vælg en overflade, som understøtter formålet og anvendelsen af området. Du kan med fordel tænke i sollys, beplantning, trafik og adgangsforhold.
Format:
Alle formater er mulige at lave og der er ikke noget ”rigtigt eller forkert”. Du kan med fordel forholde dig til området, som fliserne skal lægges i. Er området stort giver det mening at tænke i større formater end hvis der er tale om et lille område.
Tykkelse:
En standard flise til udendørs brug leveres oftest i 30-50 mm tykkelse
Hvis stenen skal kunne klare tungere trafik, fx kørsel fra biler, skal der tages højde for dette. Du kan altid få hjælp til beregning af tykkelse hos os.
Antal M2:
Husk at tænke 5-8% i spild. Der er generelt mindre spild på fliser købt i faldende længder end ved faste formater.
Kanter:
Standarden for kanter på fliser til udvendig belægning er en let affaset kant på 2x2 mm.
Levering:
Vores standardfliser er lagervarer, øvrige er bestillingsvarer. Forvent mellem 6-8 uger for europæiske sten. 14 – 20 uger for sten fra Asien.
Ovenstående er vejledende. Har du brug for grundig og præcis vejledning til dit specifikke projekt skal du ikke tøve med henvende dig til os.
Støttematerialer til udendørs fliser
Din bundopbygning er ikke uden betydning for lægningen af udendørs fliser. Vi opfordrer til, at du rådfører dig med det sted, hvor du køber materialerne til bundopbygningen.
Du kan finde mere information fra vores gode samarbejdspartnere, der fuldender arbejdet med natursten her.
Alle natursten kommer fra naturen.
De består af komplekse sammensætninger af mineraler og metaller. Når stenen efter lægning udsættes for fx fugt eller salt, vil det kunne påvirke nogle stentyper, således at de mineraler, der allerede bor i stenen aktiveres. Det kan vise sig som oggerudtræk eller rustaftegninger. Processen er helt naturlig og er alene af kosmetisk karakter.
Kort om udendørs fliser
- Fra 30 mm tykkelse og opefter.
- Leveres pr. M2 på paller
- Levering: Lagervarer leveres på 1-3 dage, bestillingsvarer 6-20 uger afhængigt af oprindelsesland.
Projekter med udendørs fliser
Det kan du forvente når du køber natursten
Natursten er et 100% naturligt og levende materiale, hvilket betyder, at hver enkelt sten er unik.
Du kan forvente variationer i farve, struktur, marmorering, glasårer og spil i overfladen – det er netop disse kendetegn, der giver natursten sin særlige karakter og skønhed. Mængden og typen af variationer afhænger af den specifikke stentype og hvor i bruddet der udvindes.
Når du vælger natursten, vælger du et levende materiale med sjæl og historie – ikke to stykker er ens, og det er en del af dets naturlige skønhed.
Hvorfor handle hos Zurface?
Zurface tilbyder med sin årelange erfaring i branchen et vidtrækkende netværk af producenter på tværs af jorden. Den årelange erfaring med naturstenkommer dig også til gode, når du har brug for at drøfte projekter og løsninger, fordi dit nuværende projekt sjældent er en kopi af dit forrige projekt.
Man kan sige, at vi har rutine i ikke at køre på rutinen😊
Hvis du skal købe dansk, er det en fordel for dig at handle med Zurface. Vi har, som de eneste i Danmark, brydningsretten til den bornholmske granit og dermed undgår du fordyrende mellemled ved at købe granitten i Zurface.
Sidst men ikke mindst har vi, når det kommer til udendørs belægning, Nordens største og mest alsidige lager. Det giver dig mange og gode muligheder for hurtig levering.
Zurface arbejder kontinuerligt med 4 kerneværdier: Ansvarlighed, tillid, troværdighed og tolerance.
- Ansvarlighed - vi gør det, vi siger, vi vil gøre og siger det, vi gør.
- Tillid - Vi tror på ordentlighed og ordentlig handel, hvor et ord er et ord, især, når det kommer fra os
- Troværdighed - Vi rådgiver ærligt, hjælper dig i mål og tager kun opgaver, vi kan stå inde for.
- Tolerance - Vi ved, at et godt resultat kræver samarbejde på tværs af fagligheder, kompetence, geografi og erfaringer. Derfor arbejder vi løsningsorienteret og med fokus på bolden.
Vi kunne have et fjerde T i vores værdier. Det ville i så fald stå for Taknemlighed.
Vi er glade og stolte over det, vi laver, især når det tjener andre og derfor er vi taknemlige for, når du handler med os.
Kontaktformular
Udfyld formularen og vi kontakter dig