Belægning
Tivoli Hotel
Sted
København
Opførselsår
2010
Arkitekt
SLA A/S
Bygherre
Arp-Hansen Hotel GroupNatursten udkonkurrerer beton
Da Tivoli Hotel stod klar i sommeren 2010, var det med storslåede taghaver beklædt med lys granit i gigantiske stykker. Egentlig var det i første omgang planlagt, at haven skulle beklædes med store betonfliser, men arkitekterne valgte at skifte betonen ud med natursten. »Vi syntes, at granit er et godt alternativ til beton, så da det viste sig, at natursten ikke var voldsomt meget dyrere, valgte vi en lys granit i stedet for beton,« siger landskabsarkitekt og senior projektleder hos arkitektfirmaet SLA, Ulla Hornsyld.
Elementerne ligger i forskellige størrelser i den 7.000 kvadratmeter store taghave – og den grønne storbyoase med lyse granitstykker har vist sig at være en både smuk og økonomisk løsning. »Fordelen ved granit er, at den patinerer smukt. Hvor beton kan krakelere efter nogle år, holder granitten sig flot, og så får vi en fin albedo-effekt med den lyse stokhuggede og jetbrændte granit, der gør det nye byrum utroligt lyst og behageligt at opholde sig i,« siger Ulla Hornsyld.
Flydende isflager
Teknisk chef på Tivoli Hotel og Congress Center Torben Straagaard er godt tilfreds med valget af granitsten til den store flade, ikke mindst på grund af det visuelle element. »Når vi står i tårnet og ser ud over området, er der et smukt spil i stenene på grund af overfladebehandlingen. Det ligner store isflager, der flyder rundt. Vedligeholdsmæssigt giver naturstenene heller ikke store udfordringer,« siger Torben Straagaard.
Lagt i tilfældigt system
Belægningen på terrasserne er behandlet med to forskellige metoder, stokhugget og jetbrændt, der begge giver en skridsikker overflade, der gør det let at gå på. Samtidig kan den store overflade bruges til mange forskellige aktiviteter.
Granitstenene er lagt i et tilfældigt system, så fladen fremstår med en lidt plettet og levende struktur i både solskin og regnvejr. Netop ved at bruge to forskellige overfladebehandlinger frem for at vælge en anden dyrere stentype er der skabt masser af liv i terrassebelægningen.
- DK caption: .København, Danmark, 20120119: .Tivoli Kongrescenter.Foto: Lars Møller.UK caption: .Copenhagen, Denmark, 20120119: .Tivoli Kongrescenter.Photo: Lars Moeller