Stenens rejse - Fra Bornholm til bygning, bord eller belægning

Stenens rejse

At vælge bornholmsk granit til dine projekter er mere end blot et valg af materiale, det er en investering i holdbarhed, kvalitet og æstetik. Men hvad indebærer egentlig processen fra udvinding til det færdige produkt? Her får du et indblik i stenens rejse, opdelt i tre hovedfaser, hvor hver fase bidrager til det endelige resultat, du får glæde af i dine projekter.

1. Udvinding i bruddet

Stenens rejse begynder i granitbruddene på Bornholm, hvor vi har brydningsretten til de fire unikke granittyper: Blå Rønne, Moseløkke, Helletsbakke og Paradis. Her udvinder vi granitten med stor omhu og respekt for naturen, så vi bevarer Bornholms unikke landskab. Vi har blandt andet investeret i en wiresav, som sikrer, at vi kan tage stenblokke ud af klippen, med mindre spild. Ved at overholde gældende standarder, sikrer vi, at udvindingsprocessen har en minimal miljøpåvirkning, så produkterne er positive I fx LCA-beregninger.

2. Produktion

Efter udvinding starter produktionen, hvor den rå sten forvandles til det produkt, du har brug for. Vores produktion kombinerer moderne teknologi med traditionelt håndværk for at sikre præcision og kvalitet. Først bliver de store stenblokke skåret til mindre enheder med brug af genanvendt vand, hvilket reducerer ressourceforbruget og skåner miljøet. Herefter overfladebehandles stenene efter dine ønsker — om det er stokhugning, børstning, polering eller jetbrænding. Det sikrer, at granitten får netop det udtryk og den holdbarhed, der passer til dit projekt. Den omhyggelige bearbejdning og høje kvalitetsstandarder betyder, at du får et skræddersyet produkt, der både er smukt og langtidsholdbart.

3. Transport og pakning

Når granitten er bearbejdet og klar, pakker vi den med særlig omhu for at sikre, at den når frem til dig i perfekt stand. Selvom granit er stærkt, kræver det stadig korrekt håndtering og beskyttelse under transport. Vores specialudviklede emballage sikrer, at hver sten bevarer sin form og kvalitet, uanset hvor lang rejsen måtte være. Dette betyder, at når du modtager din bornholmske granit, er den klar til brug og lever op til dine forventninger.

 

Den bornholmske granit

Granit udvindes kun ét sted i Danmark, nemlig på Bornholm, hvor Zurface er de eneste, der har retten til at bryde granit i de fire tilbageværende stenbrud. Historien med at bryde granit på Bornholm startede for mere end 250 år siden og har været en fast del af øens traditioner og kultur siden. En stor del af den danske byggetradition hviler på bornholmsk klippe. Gennem århundreder er tusindvis af kvadratmeter omhyggeligt belagt med chaussésten, brosten og kantsten på torve og pladser i de danske købstæder. På trods af slid, trafik, kulde og regn, ligger de stadig uforanderlige i dag.

Den bornholmske granit er kendt for sin styrke og holdbarhed, som gør materialet særligt modstandsdygtigt over for både vejr og slid. Uanset om du bruger det til udendørs belægninger, facadebeklædning eller som fliser og bordplader indendørs, kan du forvente lang holdbarhed. Det betyder, at dine færdige projekter med granit kræver minimal vedligeholdelse og står smukke gennem mange år.

De fire sten - Blå Rønne, Moseløkke, Helletsbakke og Paradis

Blå Rønne 

Kendt som "Kongegranitten," denne granit har en støvet blå/sort farve, der giver dybde i poleret form. Traditionelt brugt til belægninger og bordplader.

Moseløkke 

En lys rødlig granit med mellemstor kornstørrelse, traditionelt brugt på monumenter, brolægning og trappeanlæg. Moderne anvendelser inkluderer Amaliehaven, terrorsikring på Christiansborg og Prinsens Gård i København samt Kong Frederik IX’s gravplads ved Roskilde Domkirke.

Paradis 

En antracitgrå, finkornet gnejs med lyse strømningsårer. Dens levende udtryk forstærkes, når den er våd eller poleret og bliver næsten sort.

Helletsbakke 

En alsidig rødlig granit med grov kornstørrelse, brugt til mange formål. Den ses bl.a. på Christiansborg Slotsplads som brosten og i mosaik med de andre fire granitter.

Tekniske specifikationer

Åben nedenfor for at se stenenes tekniske specifikationer. 

Blå Rønne


Moseløkke


Paradis


Helletsbakke

Granittens anvendelsesmuligheder

Granit er på grund af sine egenskaber et populært materiale til bygge- og belægningsprojekter. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad materialet kan bruges til. Blandt de mest almindelige anvendelsesmuligheder er;

Anlægs- og belægningsprojekter: Fra torve og pladser til veje og fortove, trapper og anlægsprojekter

Byggeprojekter: Facadebeklædning og sokler

Interiør: Fliser til gulve og badeværelser samt bordplader

Granit: Til projekter med lang levetid

Granittens exceptionelle holdbarhed gør den til et grønnere materiale sammenlignet med mange andre materialer, fordi lange levetid reducerer behovet for udskiftning og vedligeholdelse. Ressourcerne, der bruges til udvinding og transport, strækker sig over mange år, hvilket gør granit særdeles fordelagtig i livscyklusvurderinger (LCA). Granit overgår ofte den normerede levetid på 50 år og kan i mange tilfælde holde i mere end 100 år, hvilket reducerer miljøpåvirkningen betydeligt.

I eksemplet er der brugt en branche EPD for naturstensfliser og en produktspecifik EPD for vores egne bornholmske granitter, i det danske værktøj LCAbyg, som bruges til livscyklusvurderinger (LCA) og beregning af klimapåvirkning af bygninger.

Ved at vælge bornholmsk granit til dit bygge- eller belægningsprojekt opnår du flere fordele.

Materialets holdbarhed og styrke, gør at det kan modstå tidens påvirkninger, hvilket reducerer behovet for hyppig vedligeholdelse og udskiftning og bidrager til både økonomiske og miljømæssige besparelser på længere sigt.

Transportens betydning for granittens miljøpåvirkning skal også nævnes. Granit, der udvindes lokalt på Bornholm, har en lavere transportrelateret CO₂-udledning sammenlignet med sten, der skal transporteres over lange afstande fra andre dele af verden.

CO2 udledt ved transport af 1 tons natursten

Produkt Brud lokation Transportform kg CO2/ton
Granit Vånga Lastbil 15
Granit Bornholm Lastbil 17
Ølandssten Øland Skib + Lastbil 31
Marmor Carrara Skib 56
Skifer Offerdal Lastbil 102
Marmor Carrara Lastbil 154
Granit Fujian Lastbil + Skib 209

Kilde: Dansk Industri - Stenhuggerlauget

Ved at vælge bornholmsk granit investerer du ikke kun i et materiale med en lang levetid og æstetisk værdi, du investerer i fremtiden, ved at investere i et materiale, der kan holde i generationer.

EPD’er

Vores EPD'er (Environmental Product Declarations) giver dig en detaljeret indsigt i miljøpåvirkningen af vores bornholmske granit gennem hele dens livscyklus. Dette gør det lettere for dig at træffe bæredygtige valg og opnå miljøcertificeringer som f.eks. DGNB. Med EPD'er kan du dokumentere dit projekts bæredygtighe. 

Læs mere om vores EPD'er og download dem for at se, hvordan vores granit kan bidrage positivt til dit næste projekt.

E-bog: om grønnere byggeri med natursten

Byggebranchen er i konstant udvikling, og der opstår altid nye udfordringer. Arkitekter, entreprenører og bygherrer skal i de kommende år vælge mellem traditionelle, CO2-tunge løsninger og nye bæredygtige veje.

For at støtte den grønne agenda har vi hos Zurface udarbejdet et whitepaper, der viser, hvordan natursten kan imødekomme fremtidens behov. Vi dykker ned i naturstenens funktioner og dens positive indflydelse på DGNB-regnskabet i artiklen "Natursten som det smarte klimavalg." Derudover giver vi en tjekliste over, hvad du skal huske, når du arbejder med natursten.

Vores håb er, at dette whitepaper kan inspirere til en mere bæredygtig og ansvarlig byggebranche.

Nordens største leverandør af naturstensløsninger

Som Nordens største leverandør og producent af naturstensløsninger tilbyder ZURFACE kompetent rådgivning og salg til det professionelle og private marked. Gennem vores passion for natursten rådgiver vi om skræddersyede løsninger til alt fra anlæg og byggeri til interiørdesign.

Med Zurface får du ikke kun natursten – du får en løsning "Above the Ordinary"

 

Kontakt os 

Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi sidder klar til at hjælpe. 

info@zurface.dk
+45 7010 1066