ZURFACE tænker ansvarligt forbrug og produktion ind i alle led af værdikæden

Bæredygtighed er en del af hverdagen hos ZURFACE. Som Danmarks største producent og leverandør af naturstensløsninger er bæredygtighed med ansvarligt forbrug og produktion tænkt ind i alle led af værdikæden.

Det gælder fra egne brud på Bornholm til brug – og ikke mindst genbrug.

Fagbladet Licitationen fortæller i dagens udgave om det målrettede arbejde i ZURFACE med at sikre en proces, der er så optimal for klimaet som muligt. FNs verdensmål er en del af CSR-strategien og særligt to verdensmål skiller sig ud i ZURFACEs hverdag. Det er verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

»Vi lægger meget vægt på nærhed – at vi kan spare CO2-udslip ved at bruge vores stenbrud på Bornholm frem for at fragte sten langvejs fra som eksempelvis Kina,« siger Torben Enøe Rasmussen, partner i ZURFACE A/S.

Sten bliver genbrugt i nye projekter

Han fortæller i Licitationen om, hvordan et ansvarligt forbrug af ressourcerne indgår i hele processen fra brydningen i de fire bornholmske brud til produktionen. Det samme gælder genbrug af natursten. Tidligere blev brugte brosten knust, men i dag bliver de ofte genanvendt i andre projekter – tit i kombination med nye sten. Ved Budolfi Plads i Aalborg er der i sidegaderne til pladsen anvendt genbrugschaussten og brosten blandet med jetbrændte brosten.

Torben Enøe Rasmussen indgår også i Licitationens ekspertpanel sammen med oldermand i Brolæggerlauget, Claus Johnsen, hvor de fortæller om det bæredygtige fokus.

Foruden verdensmålet om den ansvarlige produktion arbejder ZURFACE også efter at sikre et stort fokus på arbejdsforhold og medarbejderpleje hos underleverandørerne. ZURFACE stiller krav til underleverandører om overholdelse af ILO’s konventioner og stiller løbende stadig større krav til underleverandørerne om at sætte højere standarder for deres medarbejdere.

Aktuelle nyheder

+45 7010 1066
info@zurface.dk

Eller udfyld formularen nedenfor: 

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen