Kantstenstyper

Granitkantsten anvender vi i alt fra vejanlæg og byrum til boligområder og renoveringsprojekter. Valget af kantsten afhænger blandt andet af projektets krav til udtryk, tolerancer, økonomi, udførelse og tilgængelighed.

Typer af kantsten

Her kan du læse om de mest anvendte typer granitkantsten, herunder maskinproducerede kantsten, kløvede kantsten, savede kantsten, kantsten med radius, kantsten med fas, og brugte kantsten. Hver type har sine egne egenskaber og anvendelsesområder, som kan have betydning for både udførelse, drift og det færdige resultat.

 

Zurface Optima

Optima er vores egen maskinproducerede granitkantsten med savede kanter og jetbrændt overflade. Hvor den traditionelle kantsten er kløvet, fremstiller vi Optima med savede og bearbejdede overflader.

De savede kanter giver en høj tolerancesikkerhed og reducerer de fugevariationer, der kan opstå ved kløvede kantsten. For den udførende betyder det en kantsten, der er hurtigere at sætte og lettere at tilpasse i anlægget.

Affasningen er præcis og ensartet langs hele stenen. Det giver en rolig afslutning på belægningen og reducerer bl.a. risikoen for skader på dæk og fælge ved påkørsel.

Overflade og bearbejdning: Jetbrændt

Mål: Højde 28–30 cm og bredde 12 cm. Fas på 1,5 × 5 cm. Faldende længder.

 

Kløvede kantsten

Kløvede kantsten har en ru og uregelmæssig overflade med et råt udtryk. De passer godt ind i ældre bymiljøer og projekter, hvor nye materialer skal harmonere med eksisterende belægninger.

Variationer i overflade, struktur og kanter er en del af stenens karakter og bidrager til et levende og traditionelt gadebillede. De større tolerancer kræver dog mere opmærksomhed ved sætning sammenlignet med savede kantsten.

Kløvede kantsten fås både uden fas og med en affasning på 5 × 5 cm langs forkanten. De kan også leveres med savede ender og bund, som letter sætning og tilpasning, mens de synlige kløvede flader bevarer det rå udtryk.

Overflade og bearbejdning: Kløvet.

Mål og varianter:
● Højde 28–30 cm og bredde 12 cm uden fas

●  Højde 28–30 cm og bredde 12 cm med fas på 5 × 5 cm.

● Højde 28–30 cm og bredde 15 cm med fas på 5 × 5 cm.

 

Savede kantsten

Savede kantsten har præcise dimensioner og ensartede kanter, som gør det lettere at skabe et regelmæssigt kantforløb. De anvendes ved veje, boligområder og byrum, hvor der ønskes en veldefineret afslutning på belægningen.

Kantstenene fås med forskellige affasninger langs forkanten. Varianten i 12 cm bredde har en fas på 2,5 × 2,5 cm, mens DS17 har en bredde på 17 cm og en større affasning på 2,5 × 13 cm.

De synlige flader kan bearbejdes med stokhugning eller jetbrænding, så kantstenens overflade får det ønskede udtryk.

Overflade og bearbejdning: Savet med stokhuggede eller jetbrændte synlige flader.

Mål og varianter:

● Højde 28–30 cm og bredde 12 cm med fas på 2,5 × 2,5 cm.

● DS17: Højde 28–30 cm og bredde 17 cm med fas på 2,5 × 13 cm.

 

 

Kantsten med radius 

Kantsten med radius gør det muligt at følge vejens, pladsens eller belægningens kurver med et sammenhængende kantforløb. Både Optima og kantsten med fas leveres i buede udgaver.

Vi lagerfører kantsten med radius i 12/30 cm i standardradier fra 0,50 til 5,0 m. Stenene leveres færdigbearbejdede til den valgte radius, hvilket reducerer behovet for tilpasning på pladsen og bidrager til et ensartet resultat.

Har projektet behov for en anden radius, hjælper vi med at afklare mulighederne.

Overflade og bearbejdning: Afhænger af den valgte kantstenstype.
Mål: Højde 30 cm og bredde 12 cm. Andre mål efter forespørgsel.
Standardradier: 0,50–12,0 m. Andre radier efter forespørgsel.

 

Specialtilpassede kantsten

Når standardmål og standardradier ikke passer til projektet, kan kantsten tilpasses efter behov. Det kan f.eks. være særlige dimensioner, en anden affasning eller en radius, der skal følge et bestemt kantforløb.

Valg af granittype og overfladebehandling er med til at afgøre, hvordan kantstenen spiller sammen med belægningen og omgivelserne. Vi hjælper med at afklare mulighederne ud fra projektets krav til udtryk, funktion og udførelse.

Kontakt os med tegninger, mål og ønsker til materialer, så finder vi sammen en løsning til projektet.

Overflade og bearbejdning: Efter aftale.
Mål, fas og radius: Tilpasses projektets behov.

Brugte kantsten

Brugte granitkantsten anvendes i projekter, hvor der ønskes et patineret udtryk, eller hvor genanvendelse af eksisterende materialer indgår som en del af projektets krav. Granit har en lang levetid, og mange brugte kantsten er fortsat velegnede til nye anlægsprojekter.

Overfladen bærer præg af tidligere anvendelse, hvilket kan være en fordel i byrum, renoveringsprojekter og områder, hvor nye elementer skal tilpasses eksisterende belægninger og omgivelser.

Tilgængeligheden af brugte kantsten varierer løbende. Kontakt os for at høre om aktuelle lagervarer og mulighederne for at finde sten, der passer til dit projekt.

 

Danske standarder

Kantsten til vejanlæg og offentlige projekter skal opfylde gældende krav for at kunne anvendes i danske udbud og anlægsprojekter. Granitkantsten er omfattet af DS/EN 1343, som er den europæiske produktstandard for kantsten af natursten.

Standarden stiller krav til blandt andet stenens mekaniske samt fysiske egenskaber og dokumenterer, at produktet er egnet til anvendelse på arealer med både gående og kørende trafik.

For rådgivere, entreprenører og bygherrer giver det et dokumenteret grundlag for at specificere og anvende granitkantsten i projekter.

Har du brug for dokumentation til et konkret projekt, hjælper vi gerne med at fremskaffe det relevante materiale.

Farver og udtryk 

Farven på granitkantsten har stor betydning for det samlede udtryk i et anlægsprojekt. Lyse granitter kan skabe et roligt og ensartet udtryk, mens mørkere granittyper giver tydeligere kontraster i belægningen.

Ud over farven varierer granit også i kornstørrelse, struktur og spil i overfladen. Nogle granittyper fremstår ensartede, mens andre har større variationer, der giver et mere levende udtryk.

Vi lagerfører granitkantsten i de fleste nuancer af grå – fra lyse gråtoner til mørke antracitfarvede granitter. Har dit projekt krav til en bestemt farve, struktur eller et eksisterende granitmateriale, hjælper vi gerne med at finde en løsning, der passer til projektets udtryk og øvrige materialevalg.

 

Oprindelse og levering 

Granitkantsten brydes og forarbejdes i mange dele af verden. Forskellige stenbrud giver adgang til forskellige granittyper, farver og strukturer.

Vi leverer granitkantsten fra både Nordeuropa, Sydeuropa og Kina. Valget afhænger blandt andet af krav til udtryk, format, tilgængelighed og leveringstid.

Standardvarer fra vores lager leveres typisk inden for 1-2 dage. For ikke-lagerførte granittyper må der forventes længere leveringstid, da stenen først skal produceres og transporteres til projektet.

Som udgangspunkt kan du forvente følgende leveringstider:

● Kina: ca. 16-20 uger

● Sydeuropa: ca. 6-8 uger

● Nordeuropa: ca. 4-6 uger 

De angivne leveringstider er vejledende og kan variere afhængigt af produktion, transport og den konkrete granittype.

Har du spørgsmål til oprindelse, tilgængelighed eller leveringstid på en bestemt granitkantsten, hjælper vi gerne med at afklare mulighederne.