Kerteminde Renæssance Havn

Byen søger mod vandet

Genetablering af den historiske sammenhæng mellem byen og havnen er udgangspunktet for Kerteminde Renæssance Havn. Det gennemgående tema er fortællingen om, hvordan byen søger ned mod vandet, der samtidig gives tilbage til byen.

I Kerteminde kan havnens historie aflæses i klare, historiske lag: Fra middelalderbyens fiskeri over renæssancehavnens større skibe og handel med byen, der blomstrede og havde sin storhedstid i 1500-1600-tallet. Havnen blev senere adskilt fra byen af en befærdet vej, cykelstier og parkeringspladser, der nærmest fungerede som en mur mellem byen og vandet. Som led i projektet er Renæssancehavnen nu gjort fri af trafikken og blevet omdrejningspunkt for byens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet.

Brolægning forbinder by og havn

Et stort granittæppe forbinder nu by og havn. Der er anvendt granit i fem forskellige formater, og forskellige typer granit skaber en variation i farver. Granittæppet er en fortsættelse af belægningen omkring byens kirke. Tæppet er brudt af et snoet vejforløb, og der er skabt retningsløse flader af granit, som kan inspirere til ophold.

Belægningen i havnen er udført med chaussésten, som er kløvet rent og dermed behagelige at gå på. Der er sat granitbrosten i vejbanen langs kajen, mens fortove og cykelstier samt parkeringspladser er sat i chaussésten. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten, der samtidig fungerer som ledelinjer for blinde.

Flere formater og farver

Granitfliser og de aflange bordursten er med til at understrege linjerne. Som et særligt raffinement og for at undgå malede striber er fodgængerfeltet sat i lyse og mørke brosten, mens svingbanen ligeledes er optegnet i selve belægningen.

I områder med udeservering og på anløbspladser og udsigtsplatforme bliver chausséstensbelægningen brudt med andre formater og større flader af granit, som indbyder til ophold.

Brolægningen af Renæssancehavnen i Kerteminde blev i 2014 belønnet med Brolæggerlaugets årlige pris.