Vind et besøg i The Nordic Barnhouse
Nu har du muligheden for at vinde en uforglemmelig oplevelse i en af Danmarks mest kendte boliger. I samarbejde med Bruno Jakobsen tilbyder vi en inspirerende rundvisning med efterfølgende hyggemiddag i The Nordic Barnhouse Project.
Du kan vinde et eksklusivt besøg hos Bruno Jakobsen d. 15. august 2024.
Turen starter i Aarhus med opsamling ved Musikhuset på Valdemars Allé i centrum kl. 16.30.
Når vi ankommer til The Nordic Barnhouse vil Bruno Jakobsen fortælle om sine overvejelser omkring materialevalg, rumplan, udvidelser og spændingsfeltet mellem privatbolig og arbejdsplads. Vi serverer grillmad med et glas vin, som vi, hvis vejret er til det, kan nyde i det åbne gårdrum. Ellers har Bruno lovet at lukke dørene op til sit senest afsluttede byggeprojekt ”The Box”. Vi er tilbage i Aarhus senest 21.00
Vi har et begrænset antal pladser, så for at blive udvalgt modtager vi gerne en kort beskrivelse af, hvorfor det netop skal være dig, der skal vinde: Det kan være, du er i gang med dit eget byggeprojekt, blot er hardcore arkitektur- og designinteresseret eller på anden vis er en del af byggebranchen.
Zurface udvælger i samarbejde med Bruno Jakobsen de 15 personer, som vinder en plads.
Pssst - det er ikke et krav, men bestemt et plus, hvis dit projekt eller tekst inkluderer natursten.
Udfyld formularen i bunden af siden for at deltage i konkurrencen - hvad venter du på?
Om The Nordic Barnhouse Project:
En moderne fortolkning af det klassiske længehus. Opført som træhus i nordiske materialer. Farverne er jordfarver, sort tag og facader i stramme lodrette planker af cedertræ, som med tiden bliver helt mat grå. Alt sammen for at huset skal falde så meget som muligt i med den omkringliggende natur. Med andre ord et stramt nordisk hus med forbindelse til naturen. Orangeriet kommer til at bidrage så meget til det samlede byggeri samtidig med at det bliver det ekstra ude/inderum som samler projektet. Et eksklusivt byggeri på en 10.000m2 sydvendt kuperet skovgrund. Udsigten fra huset bliver mod syd, udover kuperet fredsskov. Byggeriet består af et 37m langt længehus, en forbygning med carport, værksted og derimellem et smukt orangeri i samme arkitektur som hovedhusene og 240m2 hårdtræsterasse i fuldelængder.
Nyeste tilføjelse til boligen er garagen Thebarnhousebox. Du kan smage på den og meget mere allerede nu på Thenordicbarnhouseprojects Instagram.
Eventets detaljer:
- 15. august 2024 16.30 – 21.00
- Mad og drikke
- Fælleskørsel i minibus fra Aarhus
- Op til 15 personer kan vinde
Sådan deltager du:
- Beskriv det projekt, som du søger inspiration til eller skriv en fritekst om, hvorfor det netop skal være dig, der skal have muligheden for at besøge The Nordic Barnhouse.
- Upload projektdetaljer eller fritekst og udfyld formularen nedenfor.
- Du er nu med i konkurrencen. Så læn dig blot tilbage, nyd sommeren og vent.
- Vi kontakter vinderne af konkurrencen i uge 28 (8. – 15. juli)
OBS: Der er nu lukket for deltagelse.