Stændertorvet i Roskilde

Sted

Roskilde

Arkitekt

Charlotte Skibsted

Bygherre

Roskilde Kommune

Bornholmsk granit

Siden opførelsen af Stændertorvet i Roskilde i 1200-tallet har håndværkere og bygherrer brugt nordisk granit i belægningen og som fundament i de omkringliggende bygninger. Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted foreslog derfor også denne stentype for at bibeholde områdets ånd ved restaureringen af torvet, og Roskilde Kommune valgte efterfølgende at bruge bornholmsk granit for at gøre Stændertorvet og Roskilde Verdenskulturarv ære.

Stokhuggede granitfliser og tværbånd af bornholmsk Moseløkke og Blå Rønne er lagt som en samlende belægning, der binder torvets forskellige tidsaldre sammen. Brugte brosten af forskellige nordiske granitter er desuden lagt ned på kørearealerne for at integrere den nyanlagte belægning med de historiske områder. Blå Rønne er desuden lagt som belægning på torvets centrale parkeringspladser, og de bornholmske granitter fører de besøgende op mod Roskilde Domkirke og over til Det Gule Palæ.

Historisk centrum

Restaureringen af Stændertorvet er et projekt, som har krævet særlige overvejelser. Få steder i Danmark er historien og kongerækken så nærværende som på Stændertorvet og ved Roskilde Domkirke. Domkirken er optaget på Unescos verdensarvsliste og er den kirke i verden, hvor flest konger og dronninger er begravet. For landskabsarkitekten var der således ikke bare tale om et anlægsprojekt, men også hensyntagen til både Danmarkshistorie og verdensarv.

Granitfliser af Blå Rønne markerer omridset af kirkeskibet fra ruinen af middelalderkirken Sankt Laurentii, som ligger under Stændertorvet. Der er adgang til den delvist udgravede underjordiske ruin via Sankt Laurentii kirketårn, som er bygget ind i det gamle rådhus. Granitbelægningen samler plads og kirke og knytter bygninger og århundreder sammen.

Læs mere om projektet
  • Kontaktperson


    Torben Enøe Rasmussen

    Partner