Natursten leder naturligt både varme og kølighed, og materialer som marmor og kalksten er særdeles velegnet til interiørløsninger – også hos private som i denne villa i Randers.
Badeværelsets minimalistiske elementer er udarbejdet i italiensk Arabescato-marmor, som er slebet, så det marmorerede mønster træder tydeligt frem i overfladen. Den cirkulære, opretstående håndvask er udformet i den italienske designvirksomhed Vasellis eksklusive og karakteristisk simple design. Håndvasken er udhugget af én marmorblok, og interiørløsningen består således kun af to moduler – vask og bordplade – som er omgivet af elementerne messing og røget eg.
Læs mere om projektet