Poesien sætter dagsordenen
Historien om møbeldesigneren Kasper Kjeldgaard, er historien om at stole så meget på sin egen mavefornemmelse, at optagelsesprøven til designskolen blot var “en sten på vejen” for at få sin livsmage. Samme mavefornemmelse bruger han nu til at mærke, om der er den poesi i hans arbejde, der berettiger værket til at være i verden.
Når Kasper Kjeldgaard får en idé til et objekt, så er hans første tryktest: Fortjener det her at være i verden? Mens han arbejder med dens eksistensberettigelse, så opstår der praktiske løsninger omkring bæreevne, konstruktion og udseende:
“Det er noget poesi, der pludselig falder på plads”, siger han og fortsætter:
“Jeg kender pludselig HELE ideen - og derfra skal det gå stærkt. Så skal jeg fatte papir/blyant og skrible-skrable. Der hvor jeg så virkelig ved, om det go eller no-go er efter den proces. Hvis der ligesom opstår en lettelse. At skuldrene sænker sig. Så er det tegn nok til mig på, at jeg har fat i noget”, smiler han.
Kaspers afsæt for at arbejde med møbeldesign udspringer af en kærlighed til materialer og en stor nydelse ved at arbejde med hænderne.
“Der er nogle, der kan skabe en hel verden inde i computeren. Det er ikke mig. Jeg har brug for at have materialerne mellem hænderne og faktisk også for at tale med fagfolk på materialeområdet, så jeg får noget mellem ørerne. Det er noget af det, der kan skabe magi”.
Han ser ud som om, han sender KADK, hvor han er uddannet, en kærlig tanke for den håndværksmæssige tilgang, som er et af skolens fundamentale uddannelsesprincipper, og afslutter med et skævt smil:
“En teske er mere håndgribelig end knækprosa”.
Kasper gør design håndgribeligt ved at definere det som identificering af problemstillinger og af potentialer, som han gennem produktion skaber et slutresultat til.
“Historisk har jeg lavet rigtig meget abstrakt design. Derfor er mine slutresultater ofte i spændingsfeltet mellem design og kunst, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med.
At noget kan defineres som kunst gør det jo ikke irrelevant som design, de to ting er ikke nødvendigvis modsætninger”, siger Kasper.
Foto: Søren Staun
Foto: Søren Staun
Han sætter en ære i at anvende de lidt mere ædle materialer. Dem, der kommer direkte fra naturen, som fx sten, bivoks, glas, hestehår og papir.
“Jeg holder virkelig af at komponere mit arbejde, så materialet, sådan sagt lidt poetisk, ærligt kan spille førsteviolin. Samtidig så kommer jeg jo ud af en skandinavisk `skole`. De to elementer sammen skaber i min optik en meget fin minimalistisk balance”.
Se Stenes rejse og få indblik i vores håndtering af den Bornholmske granit, der hjalp Kasper til vinderpodiet i Danmarks næste klassiker.
Læs også Fra klippe til klassiker - en stensikker vinder og oplev hvordan Kasper løfter kompetencer og materialer til et højere niveau.