Natursten. Det bedste materialevalg til dit næste byggeprojekt
Valg af materialer har afgørende betydning for byggeriets æstetik, levetid, miljøpåvirkning og omkostninger. Her gennemgår vi diverse byggematerialer for at ruste dig til at vælge det mest passende materiale til dit næste byggeprojekt ud fra et miljømæssigt perspektiv.
Når du som entreprenør eller arkitekt skal udvælge materialer til din næste facade, belægning eller interiørprojekt, står valget ofte mellem traditionelle materialer som træ, beton og tegl, og de mere ekstraordinære naturstensprodukter som marmor, granit, kalksten og skifer.
Men hvilke materialer har det laveste klimaaftryk? Er det luksuriøse marmor altid dyrere både i kroner, ører og CO2 end andre materialer? Og hvad med levetid og vedligeholdelse?
Alt det svarer Stine Kleven Jensen, tidligere projektkoordinator og bygningskonstruktør i Zurface, på, som har bistået kunder og kolleger med at forstå, hvad der er op og ned i CO2 og miljøpåvirkning. I denne artikel sammenligner Stine byggematerialer ud fra fire parametre, så du bliver klædt på til at træffe det bedste materialevalg til dit næste byggeprojekt.

Klimaaftryk
Dykker vi ned i klimaaftrykket for de forskellige materialer, er natursten et af de materialer, der kræver mindst energi under fremstilling og bearbejdning.
Det største miljømæssige klimaaftryk fra natursten kommer fra udvinding og transport. Udvindingen af natursten kan forstyrre landskaber og økosystemer, men med moderne maskiner og arbejdsgange kan man reducere mængden af disse forstyrrelser. Stine Kleven Jensen giver et eksempel:
– I Zurface sælger vi blandt andet natursten fra vores egne stenbrud på Bornholm, hvor vi saver stenblokkene ud i stedet for at sprænge dem. Derudover stræber vi efter at fragte så mange ordrer med skib som muligt, da det er den transportform, der udleder mindst CO2.
Beton, som er en blanding af cement, vand, sand og grus, udgør en stor del af nutidens byggeri. Dog er produktionen af cement energikrævende, og beton udleder 0,15 CO2e pr. kg., som altså næsten er dobbelt så meget, som natursten, der udleder 0,08 CO2e pr. kg.
Holdbarhed
Ser vi på holdbarheden af de forskellige materialer, står natursten stærkt.
Langt størstedelen af alle bjergtyper, hvad enten det er granit, gnejs, travertin, kalksten eller marmor, kan anvendes både ude og inde til alt fra belægning, facader, gulve og interiør. Vi skal naturligvis anerkende de nordiske breddegrader, og derfor er det vigtigt at konsultere en professionel, så du får afdækket anvendelse og bjergtype, før du tager materialet i brug.
Marmor, granit, skifer og kalksten er alle hentet direkte fra jorden og bearbejdes derefter til f.eks. byggeri.
Stenene er dannet over millioner af år under et højt tryk og varme temperaturer, hvilket giver dem en kraftig styrke og holdbarhed. Natursten er generelt modstandsdygtige over for vejr og slid, og de er i stand til at modstå ekstreme temperaturer, regn og sne, hvilket gør natursten til et oplagt valg til udendørs belægninger og facader.
Den naturlige forarbejdning betyder også, at naturstens livscyklusomkostninger (LCC) er særdeles favorable for byggeriet. Når bygninger i dag DGNB-certificeres er beregningerne lavet ud fra en normeret levetid på 50 år, og hvor mange materialer når deres udløbsdato inden for de første fem årtier, vil natursten i langt de fleste tilfælde bestå – ikke kun de første 50 år, men også de efterfølgende 50 år – og kunne dermed potentielt sprænge levetidsskalaen med sin lange holdbarhed.
Vedligeholdelse
I arkitekturen og byggeriet spiller vedligeholdelse ikke altid den største rolle i de indledende faser af projektet, men på længere sigt kan valg af materialer få stor betydning for, hvor mange kræfter, der skal lægges i at pleje og vedligeholde materialerne, så de holder deres oprindelige form, styrke og udseende.
Til gengæld spiller det meget ofte en rolle, hvor nemt et materiale er at erstatte, når noget skal repareres. Her findes der en varians af bjergtyper, der nemt kan udskiftes, uden at de står og skriger ”jeg er ny i klassen”, fordi bjergtypen er ensartet, og fordi der er rigelige mængder af den.
– Natursten, som anvendes indendørs, skal imprægneres og vaskes med ph-neutrale sæber for at undgå pletter og ætsninger – især de kalkholdige sten som marmor, forklarer Stine Kleven Jensen og fortsætter:
– Dog kræver natursten, som anvendes udendørs, sjældent vedligeholdelse. Sammenligner vi med træ, skal materialet behandles og forsegles med beskyttende olier og malinger for at modstå fugt, skadedyr og råd.
Beton og tegl går heller ikke fri og skal ligesom natursten også vedligeholdes løbende for at holde styrke, form og udseende.
Valg af materialer spiller en afgørende rolle for både æstetik, holdbarhed, klimaaftryk og pris, og natursten, beton, tegl og træ er alle populære valg med hver deres unikke kvaliteter og vedligeholdelseskrav.

Pris
Ved første øjekast kan natursten som marmor og granit synes dyrere end andre materialer.
Men det er ikke altid tilfældet, at natursten altid koster 3.000 kroner per kvadratmeter. Nogle typer gør selvfølgelig, men du kan også få natursten, som koster helt ned til under 400 kroner kvadratmeteren.
Ser vi på andre materialer som beton, træ og tegl, findes der både billige og dyre varianter, på samme måde som det gør sig gældende med natursten. Det er næsten altid muligt at finde en natursten, der prismæssigt kan konkurrere med lignende produkter af f.eks. beton og tegl.
Når vi samtidig ser på levetiden og den langsigtede investering, kræver natursten oftest færre reparationer og udskiftninger over tid, hvilket gør dem til en omkostningseffektiv løsning på lang sigt.
Generelt afhænger priserne på de forskellige materialer af en række faktorer, herunder projektets type, holdbarheds- og bæredygtighedskrav.
Samlet set står natursten som en mulighed for dem, der søger et materiale, der kombinerer æstetik med langvarig holdbarhed og miljømæssige fordele. Ved at vælge natursten til dit næste belægnings-, facade- eller interiørprojekt, investerer du i et produkt af høj kvalitet, som tilmed har en lang levetid.
Hvad er LCC?
LCC er en metode til at udregne den samlede bygningslevetidsomkostninger set over en tidsperiode på f.eks. 50 år. LCC’en tager højde for et byggeris samlede totaløkonomi og kortlægger udgifter som konstruktion, tekniske installationer vedligehold, energiforbrug og rengøring i hele byggeriets levetid.
E-bog om grønnere byggeri med natursten
Bliv klogere på alt du skal vide, når du skal arbejde med natursten i grønne projekter. Hent vores e-bog her.