Brugte natursten øger brolæggerfaglighed
Genbrugte natursten løfter kompetencerne for brolæggere og arkitekter og skaber nye håndværksmæssige resultater.
Fredens Torv i Aarhus er et godt eksempel på, hvordan genbrugte materialer og håndværksmæssig ekspertise går hånd i hånd. Ved at genbruge gamle brosten og chaussesten har Søgaard brolægning A/S ikke bare skabt en holdbar og æstetisk belægning – de har også udviklet nye teknikker og løsninger undervejs. Gennem tæt samarbejde med arkitekten Benny Ernlund Jørgensen fra Aarhus Kommune har projektet styrket fagligheden hos alle involverede.
Arbejdet med genbrugte sten kræver nemlig en anderledes tilgang end ved nye materialer. Det gælder både i selve lægningen og i samarbejdet mellem de forskellige faggrupper.
Genbrugte brosten og kludderbrolægning
Normalt kræver genbrugte natursten en grundig sortering for at sikre en ensartet belægning, men i dette projekt har arkitekten valgt en anden tilgang: kludderbrolægning. Her er stenene fordelt i zoner med en bestemt procentdel brosten og chaussésten, men uden en fast placering, som ses i de to billeder til højre i nedenstående tegning. Til venstre ses mønsteret i den nyanlagte cykelsti.
"Det var vigtigt for os, at Fredens Torv blev anlagt med brugte natursten, både af hensyn til det arkitektoniske udtryk og det samlede klimaregnskab. Ved at blande chaussesten og brosten vilkårligt i et såkaldt kludderforbandt opnåede vi et helt særligt udtryk, der gav et smukt spil i torvets slyngende belægning," forklarer arkitekt Benny Ernlund Jørgensen.
Brian Søgaard fra Søgaard brolægning A/S supplerer: "Det er ikke så tit, man laver det. Det er arkitekten, der har prøvet at tegne det ind for, at man kan bruge alle materialerne."
Kludderbrolægningen har skabt nye muligheder, fordi alle på holdet har været løsningsorienterede omkring de udfordringer som de genbrugte sten har ført med sig - f.eks i forhold til stenenes varierende tykkelser.
Udfordringer med lavtykkelser og tekniske løsninger
Når man arbejder med forskellige, genbrugte natursten som brosten og chaussesten, opstår der særlige tekniske udfordringer – især i forhold til lavtykkelser. Stenene varierer i tykkelse, hvilket kan betyde, at nogle sætter sig mere end andre over tid.
"Det er aldrig sådan rigtig helt godt. Fordi den der sten vil jo sætte sig mere end den der," siger Brian Søgaard og peger på brosten, der er ca. dobbelt så stor som sin nabo.
For at sikre en stabil og jævn belægning har brolæggerne løbende tilpasset deres metoder. En af deres vigtigste læringer undervejs har været, hvordan de ved at fordele arbejdsopgaverne på nye måder, har kunnet optimere den samlede arbejdsproces.
"Det snakker vi meget sammen om. Vi er jo alle sammen dygtige til at sætte sten. Men om man lige har tænkt den rigtige opstartsmetode, det er en anden sag. Den måde, vi startede på hernede, endte ikke med at være sådan, vi løste opgaven. Vi fandt ud af, at det faktisk nok kunne være bedre, hvis der var én, der satte brostenene i de her mønstre, og så resten bare fyldte ud.", forklare Brian Søgaard.
Undervejs blev det tydeligt, hvor vigtigt det er at sikre ensartede arbejdsforhold, ikke kun i forhold til selve stenene, men også i måden sandet blev forberedt på. Den rette placering af de mest ensartede sten var afgørende for at skabe en jævn overflade. Ved at finjustere arbejdsmetoderne fandt brolæggerne en løsning, der sikrede et bedre resultat, end de først havde forudset.
"Vi har faktisk fundet ud af, hvordan vi får det her til at holde, selvom vi har forskellige lavtykkelser. Det ville man normalt sige, ikke kunne lade sig gøre – men det kunne det.", forklare Brian Søgaard.
Også Aarhus Kommune har været en vigtig medspiller i processen og har været lydhør over for brolæggernes praktiske erfaringer. "De har lyttet til vores kompetencer og til de praktiske erfaringer, vi har fået ved at have materialet i hænderne.", forklare Brian Søgaard.
Projektet har dermed også budt på et tæt samarbejde mellem håndværkere og arkitekter, hvor fagligheden og velvilligheden fra begge parter har spillet en afgørende rolle.
Du kan se her endnu et projekt med genbrugte brosten og chaussesten på Budofi plads i hjertet af Aalborg.
Samarbejdet mellem arkitekt og brolægger
Når gamle og nye materialer kombineres, opstår der ofte uforudsete udfordringer, som kræver fleksibilitet og tæt dialog mellem håndværkere og arkitekter. Allerede på opstartsmødet inden anlægsstart blev granitbelægningen i kørebanen på Fredens Torv drøftet.
"Vi fornemmede hurtigt, at Søgaard Brolægning var fagligt dygtige i de tekniske løsninger. Da det under anlægsfasen viste sig, at vores foreslåede forbandt ikke var optimalt, var det kun positivt, at de selv fremkom med alternative løsninger i 1:1. Og så endda nogle som også æstetisk kunne stå mål med vores forventninger," siger Benny Ernlund Jørgensen.
Brian Søgaard supplerer: "Da vi kom et stykke frem i det, stoppede vi, fordi vi tænkte, at det her er ikke det look, som arkitekten havde tænkt sig. Så laver vi nogle andre prøver og ender med at lave et vinkelmønster, hvor vi egentlig kan flette det sammen."
Arkitekten blev tilkaldt, og arkitekt og brolægger blev i fællesskab enige om at gå videre med et andet mønster. Denne form for samarbejde har været afgørende for projektets succes og har sikret, at løsningerne som fungerer i teorien, også fungerer i praksis.
"Samarbejdet med Søgaard Brolægning har været uovertruffen. Deres faglige stolthed og løsningsorienterede tilgang til opgaven har bidraget positivt til det færdige resultat – et samarbejde, som man som arkitekt kun kan bifalde og tage med videre i fremtidige projekter," afslutter Benny Ernlund Jørgensen.
Ved at kombinere traditionelt håndværk med innovative løsninger har projektet på Fredens Torv ikke blot skabt et smukt byrum – det har også været med til at udvikle fagligheden hos de involverede parter.